Dato: 19. december 2019 Af: Johnsen Support
En god måde, at få brugt dine mange krydderurter i haven på, er at lave en urteolie. Urteolien får en flot grøn farve, der kan bruges til at dekorere anretninger med. Samtidig har den en skøn smag, der afhænger af, hvilke krydderurter, der er brugt. Især de krydderurter med kraftig smag, f.eks. salvie og rosmarin, afgiver meget smag til urteolien. Brug dem derfor med måde. Bruger man basilikum vil den hurtigt miste den grønne farve. Det bedste resultat opnås ved at lave en olie på flere forskellige krydderurter. Brug urteolien som smagsgiver på salater og til fisk.
Ingredienser til urteolie:
Krydderurterne skylles og tørres let.
Olien opvarmes til præcis 65 grader (ellers bevarer den ikke den grønne farve) og blendes så med krydderurter og salt, indtil massen er helt grøn, og olien ikke skiller fra krydderurterne – det tager ca. 10 minutter alt efter din blender.
Stil det på køl til dagen efter, sigt urterne fra olien, og opbevar din urteolie på køl. Bruges på salater og fisk.
Vil du vide mere?
Hvis du ikke har mod på at arbejde med varm olie, kan du i stedet bruge dine krydderurterester til en chimichurri, der er en argentinsk sauce. Brug den til grillretter, fisk og kød.
Ingredienser til chimichurri:
Sådan gør du:
Marksvampe køres igennem kødhakker/foodprocessor og henstår lunt i to dage indtil saften er kommet ud af svampene – lægges over i en sigte.
(Svampene kan erstattes af grønne peberfrugter og agurk som hakkes fint og drysses med lidt salt og henstår til dagen efter i en sigte).
Skalotteløg hakkes meget fint. Løg og svampe sauteres i lidt olivenolie, tilsættes sherryeddike og tages af varmen. Røres med fint hakkede krydderurter – henstår til dagen efter og smages til med lidt citronsaft samt lidt salt.