Smagsgivende, sunde og smukke
– krydderurter gør en forskel i dit køkken
Krydderurter sætter prikken over i’et i dit køkken. De smager skønt, dufter herligt og er en fryd for øjet – både i køkkenet og i maden. Krydderurter kan pifte enhver ret op – og så er de sprængfyldte med vitaminer og mineraler.
Men hvilke krydderurter findes der, hvordan kan de bruges, må de opvarmes, og hvordan håndterer du dem bedst?
Alt dét og meget mere får du svar på her på siden. I Økologihaven har vi med fokus på bæredygtighed og den gode smag dyrket økologiske krydderurter i mere end 10 år. Vi vil elske at tage dig med på vores krydderurte-eventyr og inspirere dig til at bruge flere krydderurter.