shutterstock_1430061710
Med økologien i fokus

Bag Økologihaven står Rosborg Foods. Vores mission er at sørge for, at alle danskere kan få økologisk grønt, sprængfyldt med naturlig smag. Vi gør os umage, så de stærke urter kan holde sig friske længe og derved sprede masser af madglæde og luksus i hverdagen.

Og så sikrer vi naturligvis, at de er ansvarligt dyrket, i og på dansk jord – så danskerne kan nyde store smagsoplevelser uden at det koster dyrt på klimakontoen.

Økologihaven giver dig mere end 28 forskellige økologiske danskproducerede krydderurter at vælge imellem. 

I gartneriet sydvest for Odense pusler medarbejderne hver dag om de grønne planter for at sikre højeste kvalitet. En lang række tiltag gør, at der ikke kun er fokus på økologi – men på bæredygtighed som overordnet pejlemærke. Der værnes om organismer og naturlige ressourcer, mens digitale løsninger holder fokus på fortsat bæredygtig udvikling og sikrer de bedste vækstbetingelser – og deraf den bedste smag.

Bæredygtighed er mere end økologi. Vi er stolte af, at alle vores krydderurter er økologiske, men arbejder løbende på at gøre Økologihaven mere og mere bæredygtig – på alle parametre.

Økologihavens historie

I 2010 leverede Økologihaven de første økologiske krydderurter til detailhandlen. Dengang blev der dyrket på 200 kvadratmeter – i dag er dyrkningsarealet 5,3 hektar.

Økologihaven ApS udsprang i 2009 som datterselskab af Rosborg Krydderurter A/S. Tankerne om en ren økologisk gren af gartneriet var begyndt at spire nogle år forinden. 

Fagligheden blev pirret, og der blev testet, dyrket, vurderet – og testet noget mere. Resultatet blev, at en helt ny tankegang med fokus på naturens ressourcer og selvoptimering fik overtaget. 

Med økologien i fokus

Nysgerrigheden og den faglige dybde, som var de pejlemærker, der bragte økologien i fokus og dermed skabte Økologihaven, er fortsat rettesnor i organisationen. Med konstant fokus på udvikling og fornyelse stræber Økologihaven efter fortsat at være de bedste i feltet.

I sommeren 2013 købte 22 medarbejdere og tre eksterne investorer virksomheden ud af dødsboet efter stifter Lars Rosborg, som gik bort i foråret 2006. Vi udvidede ejerkredsen blandt medarbejderne i efteråret 2022, så vi nu står stærkere end nogensinde. Vores mål er at blive 100% medarbejderejet i fremtiden.

Rendyrket dansk økologi

Økologihaven investerer i den grønne fremtid

Hos Økologihaven og Rosborg Foods er det en klar mission at energioptimere vores produktion løbende. Det er vores overbevisning, at den mest bæredygtige kWh er den, der ikke bliver brugt. Derfor investerede vi i efteråret 2023 i højteknologiske LED-lys til vores produktionsarealer og dermed reducerede vi vores energiforbrug pr. plante. Der er tale om en … Read more Økologihaven investerer i den grønne fremtid

16.000 grunde til at dine krydderurter smager SÅ godt

SELV OM VI er en flok begejstrede økologer, bruger vi mere end blot glødende idealisme som grobund i produktionen. Glæden ved økologi står ikke alene hos os. For vidste du, at Økologihaven har sin egen udviklingsafdeling? Og at vi har højtuddannede specialister fuldtidsansat dér? Dét har vi. Og det kan du både se og smage … Read more 16.000 grunde til at dine krydderurter smager SÅ godt

Rendyrket dansk produktion – baseret på big data og bæredygtighed

NÅR DU samler én af vores krydderurter op – som forhandler i detailledet eller som slutbruger i supermarkedet – springer plantens særlige robusthed i øjnene: Den er strunk, kompakt og stærk. Duften er også naturligt kraftig. På samme måde som smagen. Men der er også noget afgørende ved planten, du ikke kan se med det … Read more Rendyrket dansk produktion – baseret på big data og bæredygtighed

Vil du vide mere om Økologihaven, eller har du spørgsmål, så giv os endelig et kald
på tlf. 63 96 33 30, eller send en mail til info@oekologihaven.dk