Dato: 4. maj 2023 Af: Johnsen Support
SELV OM VI er en flok begejstrede økologer, bruger vi mere end blot glødende idealisme som grobund i produktionen. Glæden ved økologi står ikke alene hos os.
For vidste du, at Økologihaven har sin egen udviklingsafdeling?
Og at vi har højtuddannede specialister fuldtidsansat dér?
Dét har vi. Og det kan du både se og smage i vores krydderurter.
For glem alt om ”den onde videnskabsmand” i kamp mod naturen: Hos os finder du den sunde videnskabsmand, som holder MED naturen. Som lærer af den og lader sig inspirere.
Derfor har vores udviklingsafdeling gennem årene utrætteligt testet og målt på, hvordan vores mange forskellige planter hver især bedst trives.
Ud fra dette udviklingsarbejde har vi lokaliseret en lang række datapunkter på både planterne og deres miljø, som det giver mening at måle på i den daglige drift. Hele 16.000 daglige målepunkter.
Således har vores udviklingsafdeling sporet sig ind på de optimale forhold, som giver naturligt smagfulde, stærke og holdbare krydderurter – til glæde for både detailkæder og slutkunder.
Målet er nemlig at give planterne de bedste betingelser for at folde sig naturligt ud.
Midlet er det perfekte mix af lidenskab og videnskab – hvor vores arbejde ude i væksthusene dagligt indgår i tæt teamwork med den nyeste teknologi og udviklingsafdelingens Big Data.
De seneste 25 år har vi således nysgerrigt målt på alle afgørende parametre – fra sol, temperatur og fugtighed til gødningssammensætning, vækstlys og vanding m.v.
På baggrund af dén mængde data har vi efterlignet naturens fremgangsmåde for at fremelske kvalitetsplanter. Derfor kan vi nu give planterne stort set de samme forhold inde i væksthusene, som de ville opleve ude i naturen:
Overordnet betyder det, at planterne udvikler sig naturligt, fordi de bliver udsat for naturens egne processer, hvilket stresser dem til en vis grad. Men bemærk, at hér er stress positivt: Kun på den måde bliver planterne stærkere, mere holdbare og får bedre smag.
Men naturligvis kan plantestress også kamme over og blive ødelæggende for planterne. Derfor sørger vi for kun at give dem nøjagtig dén mængde modstand, som gavner dem – og får dem til at vokse. At finde denne delikate balance er vi ikke kommet sovende til: Her har vi testet, testet og testet – og således gradvist fundet den perfekte dosering.
Vi sammenligner det nogle gange med, at hvis vi ”curler” vores børn lidt for meget, lærer de ikke at stå på egne ben. Eller sagt mere fagnørdet: Når planten udsættes for naturlige forhold, bliver den motioneret. I praksis lærer den at lukke spalteåbningerne ved høj varme – så den holder på væsken i stedet for at fordampe den. Planten lærer at gå i dvale og passe på sig selv ved middagstid, hvor solen er på sit højeste – og hvor vi andre jo også søger mod skyggen.
Når vi simulerer vind i anlægget, styrker vi plantens stængel og rodnet. Den skal kæmpe lidt mere for sin vækst og overlevelse og bliver dermed stærkere. Det gør den også bedre egnet til at fortsætte livet på køkkenbordet eller ude på terrassen, da den har ”lært” at passe på sig selv i et miljø med svingende temperatur, lys og vindforhold.
Samlet set gør de forskellige ”naturligt stressende forhold” planterne en smule tættere og mere kompakte. Dét styrker smagen og holdbarheden.
Resultat: Hvad enten du er indkøber eller forbruger, står du med en krydderurt i hånden, som smager naturligt skønt – og har forbløffende lang holdbarhed.