Kørvel er en etårig og dermed ikke overvintrende krydderurt med fine, lysegrønne blade. Da kørvel har små blade, som ikke fordamper så meget vand, skal den vandes let til moderat, når den opbevares inden døre. Ved udplantning trives den de fleste steder – gerne i halvskygge – og stiller ikke de store krav til jordbundsforhold.
Kørvel har en anisagtig smag med en bitter eftersmag. De dekorative blade egner sig rigtig godt som pynt på både kolde og varme retter. Kørvel mister smag ved kogning og skal derfor tilsættes varme retter lige inden servering f.eks. i supper og som pynt på kød. Du udnytter bedst smagen fra de friske blade i salat, kolde saucer, dressinger, dip eller kryddersmør.
Det siges at kørvel har en god indvirkning på fordøjelsen.