Rød amarant har smukke rødviolette blade og stængler. Den har store blade af en krydderurt at være. Har du den stående i køkkenet og plukker lidt af den hele tiden, får du delikate blade, der ikke behøver tilberedning. Hvis den plantes ud, hvilket den er meget velegnet til, får den store spinatlignende blade, der kræver blanchering. Det er en etårig krydderurt, der ved udplantning kan blive meget høj og få en blomsterstand, der ligner rævehaler. Vær opmærksom på at den kan miste noget af sin røde farve, hvis den ikke får lys nok, når den står i køkkenvinduet eller på køkkenbordet. Den bør vandes moderat inden døre.
Rød amarant har en bitter smag. Den bruges på samme måde som spinat og kaldes da også østens spinat. De spæde blade kan bruges i salater og som pynt, mens de større blade og stænglerne kan dampes.